Sommerhøjskole på Den Europæiske Filmhøjskole,
den 7.-10. juni 2012
Glas i filmkunst og film om glaskunst
I samarbejde med Filmhøjskolens dygtige lærere har GMV planlagt en sommerhøjskole, hvor glas som tema optræder i spillefilm, kortfilm og oplæg om kunst.
På god højskolevis vil lærere fra Filmhøjskolen og vor egen Jan Kock præsentere film og lægge op til samtaler, diskussioner og debat.
Vi vil se 5 spændende spillefilm, hvor glas spiller en rolle. Temaerne er:
Glas som metafor
Glas og transcendens
Glas og transparens i det moderne samfund
Glas og spejlinger
Filmene er nye og gamle og nogle har ikke før været vist i Danmark. Filmene præsenteres af lærer Karin Grand Master in Art (Film) og digter, sangskriver og manuskriptforfatter Pablo Golborne.
Kortfilmene omfatter emner som kunst og kortfilm, glassets historie og glas set som design. Kortfilmene præsenteres af lærere fra Filmhøjskolen og Jan Kock.
Vi får også lejlighed til rundvisning på Glasmuseet, der samme weekend har sommersalg i hytten. Der vil desuden blive rig lejlighed til at besøge Ebeltofts glaskunstnere.
Vi vil også få mulighed for at nyde sommeraftenen med god musik og den smukke udsigt fra Filmhøjskolen.
Dagene vil være pakket med spændende program fra morgen til at aften.
Opholdet koster:
4800.- DKK inkl. moms for 3 overnatninger i enkeltværelse
4200.- DKK inkl. moms for 3 overnatninger i dobbeltværelse
3540.- DKK inkl. moms for 3 dage, hvis man bor privat
Dette er inkl. al forplejning, ophold og program.
Sidste tilmelding er 1. april 2012
Programmet kan ses her